Kendt fra DR-dokumentaren "100 dage uden stoffer"
Dengang jeg uberettiget blev døbt "Stikkersvin" 1 af 3
Dateline 28-11-2019 \\ Blogindlæg
DEL 1: En anden verden...
Jeg cyklede alt hvad jeg kunne ned af gågaden. Jeg kiggede mig tilbage og de to ældre fyre på omkring 12 -13 år løb stadig efter mig. Mit hjerte hamrede og min krop var fyldt med adrenalin. Det eneste jeg kunne tænke på var at komme væk. Jeg kom ned til krydset ved Merlin og svingede med det samme til venstre ned mod dammen. Jeg kiggede igen bagud. Endelig havde de givet op. Jeg trampede hårdt i pedalerne alt imens jeg gispede for at få vejret. Hvad skete der lige der? Jeg havde jo ikke gjort noget, men det troede de tydeligvis.
Tidligere på ugen, om mandagen, havde jeg været med Niels Graversen oppe i en lejlighed, hvor den nye pige i klassen boede. Vi gik i 7. klasse. Jeg havde aldrig før været i en lejlighed som denne. Der var meget mørkt og pigen boede med en ældre fyr. Der stod askebægre over alt, fyldt med cigaretskodder. På bordet stod en colaflaske, der så underlig ud – der stak en havslange ud af den. Jeg turde ikke sætte mig i sofaen da jeg var bange for at der var et ulækkert dyr, der var kravlet ud af det terrarium, der var placeret over i hjørnet af stuen. Der var ikke gået 5 minutter fra vi var kommet til den nye pige tilbød os at ryge hash fra colaflasken. Niels og jeg blev begge meget nervøse og fandt hurtigt en undskyldning for at tage hjem. De næste dage i skolen turde vi ikke snakke til den nye pige. Vi var chokerede over hvad vi havde oplevet. Vi spillede begge fodbold og det sidste vi havde i tankerne var hash. Vi vidste ikke engang rigtigt hvad det var.
Da vi om onsdagen kom ud fra den lokale biograf og satte os på vores cykler for at cykle hjem, råbte de to drenge mig an: "Dit fucking stikkersvin, kom her!". Det viste sig, at dagen efter jeg og Graversen havde været i lejligheden var kommunen kommet på besøg og pigen var blevet fjernet. Samtidig havde hendes venner fundet ud af at min far var politibetjent og derfor troede de, at jeg havde sladret. Det havde jeg bare ikke. Jeg flygtede igennem gågaden på min blå-hvide racercykel og troede, at det var sidste gang jeg nogensinde skulle opleve at blive råbt an med ord som "stikkersvin". Jeg tog grueligt fejl. Stikkersvin ville i de kommende år nærmest hjemsøge mig - jeg vidste det bare ikke endnu.
Dette er indlæg 1 ud af 3 (navne er ændret af hensyn til de implicerede)
Af Søren
Ejer af misbrugsforedrag.dk
Dengang jeg uberettiget blev døbt "Stikkersvin" 2 af 3
Dato: 13-12-2019
Her kan du læse anden del af mit blog indlæg "Dengang jeg uberettiget blev døbt "stikkersvin""
Kendt fra DR-dokumentaren "100 dage uden stoffer"
www.misbrugsforedrag.dk
CVR-nummer: 40838031
Copyright © 2020