Jeg blev født d. 1 december 1989 på Haderslev  sygehus. Jeg er enebarn  og har hele min barndom boet sammen med min ganske almindelige familie. Jeg  boede med begge mine forældre frem til  2004 hvor de blev skilt. Dengang var jeg 15 år. Min far er uddannet politimand og min mor er uddannet i sprog. Som barn havde jeg altid mange venner. Jeg gik  på skift til flere former for sport blandt andet fodbold, håndbold, svømning og skydning. Mange af de venner jeg havde da jeg gik i folkeskolen, havde jeg kendt lige fra børnehaven af. Jeg boede med mine forældre i et mindre parcelhus på en stille villavej i  Haderslev. Når jeg tænker tilbage på min barndom tænker jeg tilbage på en rar tid, med trygge rammer og plads til sjov og leg. Mine forældre havde ikke voldsomt mange penge, men det mærkede jeg aldrig.  Jeg havde ofte mine kammerater på besøg hvor vi legede det

som de fleste drenge leger. Mange af mine venner i folkeskolen var rigtig gode venner. Vi kunne lege og være sammen om alt. Jeg havde fornemmelsen af, at de venner jeg havde dengang syntes det var rart og sjovt at være på besøg hjemme hos os, så der var vi tit. Det var først efter at mine forældre blev skilt, at jeg begyndte at få nye venner.   Jeg var typen der tog skolen alvorligt, det var jeg opdraget til. Jeg lavede mine lektier og når der var skolehjem samtaler fik jeg altid at vide at jeg klarede mig godt. Jeg følte mine forældre var stolte af mig. Jeg havde en stor drøm om at skulle følge min fars fodspor og blive politimand. Jeg var en helt almindelig dansk dreng. Det lå derfor slet ikke i kortene,   at jeg skulle ende  med at blive en kriminel narkoman der ville overskride samtlige grænser for at blive påvirket. Hvorfor det endte så galt kan du høre i mit foredrag.