Kendt fra DR-dokumentaren "100 dage uden stoffer"
Foredrag om misbrug
Kendt fra DR dokumentaren"100 dage uden stoffer"
Mit navn er Søren Matthiesen, jeg er 32 år og bosat i Odense, hvor jeg i dag læser jura på Syddansk Universitet. Jeg var stormisbruger gennem det meste af min ungdom af stoffer som bla. hash, alkohol, amfetamin, kokain, ecstasypiller, mdma og nervemedicin. I dag er jeg stoffri.
Efter jeg kom ud af mit misbrug af stoffer gik jeg længe og grublede over hvordan jeg skulle få alle de år jeg havde været i misbrug til at give en eller anden form for mening.
Jeg har medvirket i en dokumentarserie på sammenlagt 7 afsnit. Jeg blev i et af afsnittene stillet den udfordring, at jeg skulle holde et foredrag om mit misbrug af stoffer. En udfordring jeg fandt utrolig lærerig. Jeg kunne endelig formidle min historie til unge lyttende mennesker og derved måske være med til at ændre nogle af de unge menneskers synspunkter og holdninger i forhold til misbrug, euforiserende stoffer og kriminalitet.
Jeg fandt hurtigt ud af at for at min historie skulle give mening, blev den nød til at blive brugt konstruktivt i kampen mod stofferne. Derfor begyndte jeg at holde foredrag om mit misbrug!
Jeg har samtidig også min egen YouTube kanal hvor jeg igennem indhold rettet mod unge og forældre kæmper mod misbrug og stofferne.
Jeg håber du vil kigge videre på siden hvor du kan læse lidt om min baggrundshistorie, min tid hvor jeg medvirkede i dokumentaren, hvordan jeg har det i dag og omkring mine erfaringer med foredrag om misbrug.
Jeg glæder mig til at holde foredrag på din skole, institution, arbejdsplads eller andet sted.
Kendt fra DR-dokumentaren "100 dage uden stoffer"